Socialøkonomisk ansættelses-organisation
PlatformPlus
Når du læser dette kan det være fordi du kigger efter muligheden for et anderledes ansættelsesforhold, som er skræddersyet til netop din situation.
Måske er du visiteret til fleksjob eller er nyuddannet behandler, underviser eller håndværker. Det kan også være at du er iværksætter, kunstner, musiker eller noget helt andet. Måske har du en drøm om at supplere din nuværende indtægt eller komme til at leve af din hobby.
Vi har specialiseret os i at formidle etablering af job og ansættelsesfunktioner, som det ordinære arbejdsmarked ikke umiddelbart kan tilbyde. Er en funktion som mikroiværksætter, selvstændig ansat eller lignende relevant for dig, så er det er vores opgave at få det gjort muligt. Vi sørger med andre ord for, at du kan få en arbejdsmarkedstilknytning og at du kan få udbetalt honorarer for ydelser uden at være registreret med din egen virksomhed.
Slip for bøvl
Og bliv en del af et fællesskab, hvor det giver mening at deles om udgifterne til det trælse: Du får nul ansvar for revision, bogføring, skatteindberetninger, styring af feriepenge mv. Med andre ord får du en status som lønmodtager – et ansættelsesforhold – så du kan blive aflastet, stoppe bekymringerne og koncentrere dig om det, du virkelig gerne vil, – eller blot få dit fleksjob til at køre på skinner.
Tænk, hvis du i dit fleksjob kan lave det, du brænder for i det antal timer, som passer til dig?
Tænk, hvis du som solo- selvstændig, freelance, mikro-eller mini-iværksætter ikke skulle tænke på ”kontorarbejdet”, men fik en lønseddel og løn ind på din konto hver måned?
Lad os ta’ slæbet
Her kan du læse om hvordan du kan blive ansat i PlatformPlus og hvordan det fungerer i praksis